Lokalplansarbejdet starter op igen

Dato: 07-02-2015
Vedhæftet dokument: Startredegørelse lokalplan pdf/5,4mb

Frederiksberg kommunes By- og Miljøudvalg vedtog på deres møde 2. februar 2015, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for vores kvarter.

Forvaltningen har i den forbindelse udarbejdet en startredegørelse med en fin og godt illustreret beskrivelse af kvarteret. Den indeholder også en tidsplan for arbejdet. Se "Vedhæftet dokument" herover.

 

Nedenstående er fra referatet fra mødet:

 

46. Startredegørelse for en bevarende lokalplan for rækkehuskvarteret på Fuglebakken

By- og Miljøudvalget vedtog på deres møde 2. februar 2015, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for rækkehuskvarteret på Fuglebakken.

Beskrivelse af sagen

Rækkehuskvarteret på Fuglebakken er én af Frederiksbergs attraktive boligbebyggelser og udgør med sine enkle og ensartede linier et værdifuldt arkitektonisk hele. Kvarteret består af de lave etagehuse ud mod Godthåbsvej mellem Duevej og Vagtelvej, rækkehusene langs Duevej, Fuglebakkevej, Drosselvej, Solsortvej, Vagtelvej og Egernvej samt dobbelthusene ved henholdsvis Vagtelvej og Egernvej/Duevej.

Bebyggelsen er opført mellem 1928-30. Størstedelen af husene er tegnet af arkitekt Thorkild Henningsen, der var med til at udvikle rækkehuset som boligform i Danmark, mens arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen stod for projekteringen af de senest opførte huse.

Hele bebyggelsen er opført i gule mursten med røde tegltage og med grønmalede vinduer og døre, ligesom alle husene oprindeligt havde skorsten. Række- og dobbelthusene er også alle opført med karnaptilbygninger. Endvidere er en lang række bygningsdetaljer med til at give bebyggelsen sit karakteristiske arkitektoniske udtryk.

Rækkehuskvarteret er – bortset fra etagehusene langs Godthåbsvej – omfattet af Byplanvedtægt 27, der stammer tilbage fra 1975. Byplanvedtægten blev udarbejdet med det primære formål at fastholde alle villakvartererne vest for Nordre og Søndre Fasanvej som rene boligområder.

Byplanvedtægten, der fortsat er gældende, indeholder dog ikke bevarende bestemmelser. Siden 1927 har der for den samlede bebyggelse været tinglyst en række servitutter, der som formål havde at bibeholde karakteren af lav rækkebebyggelse til beboelse, dog undtaget bebyggelse med facade mod Godthåbsvej, hvor der kunne være butikker. I servitutterne er det endvidere bestemt, at hverken taget eller facaderne må forandres, hvidtes, farves eller males, ligesom servitutterne indeholder bestemmelser om beplantning og vedligeholdelse af for- og baghaverne, om placering og udformning af garagerne samt om bevaring af raftehegnene mv.

Der er dog gennem tiden foretaget en række ændringer af såvel husene som hegningen, der har brudt med bebyggelsens oprindelige udtryk.

Grundejerforeningerne for række- og dobbelthusene har derfor gennem flere år fremsat ønske om, at der blev udarbejdet en bevarende lokalplan for kvarteret for i højere grad at sikre bebyggelsens kvaliteter fremover.

På trods af de mange bygningsmæssige ændringer fremstår kvarteret dog fortsat med en samlet homogen bebyggelse af høj arkitektonisk værdi.

Alle husene i rækkehuskvarteret er i Kommuneplan 2013 udpeget som bevaringsværdige, ligesom rækkehuskvarteret indgår i et samlet kulturmiljø på Fuglebakken. Således er det også i kommuneplanen fastlagt retningslinjer om, at der skal udarbejdes bevarende lokalplaner for områderne omfattet af Byplanvedtægt 27, og at der som det første skal udarbejdes bevarende lokalplan for Fuglebakkekvarteret.

En bevarende lokalplan vil i højere grad være med til at sikre bebyggelsens hovedtræk, de karakteristiske bygningsdetaljer og den arkitektoniske kvalitet.

Formålet med en bevarende lokalplan for kvarteret vil således især være at præcisere, hvordan der kan foretagesfremtidige bygningsrenoveringer og -ændringer, så de udføres med respekt for bebyggelsens hovedtræk og bygningsdetaljer.

Endvidere vil lokalplanen også have som formål at bevare kvarterets karakteristiske træer og beplantning i øvrigt.

I lokalplanen vil der også blive medtaget bestemmelser om udnyttelsen af tagetagerne, som Kommuneplan 2013 åbner mulighed for, kan anvendes til beboelse.

Endvidere vil lokalplanen skulle indeholde bestemmelser for detailhandelen samt bestemmelser for skiltning og facadeudstyr i øvrigt gældende for bebyggelsen langs Godthåbsvej.

By- og Miljøområdets vurdering:
By- og Miljøområdet vurderer, at den bevarende lokalplan vil være et godt redskab til at sikre, at kvarteret bevares som en samlet homogen bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet.

For at sikre, at lokalplanen bliver et godt redskab for den fremtidige udvikling i kvarteret, vil forvaltningen invitere grundejerforeningerne til en dialog om udformningen af lokalplanens bevarende bestemmelser.



Kommentarer

Feilberg, E 65   16-07-2015 - 08:35:12
Kommunen bør overveje, ud fra det æstetiske synspunkt som ligger bag tankerne om en lokalplan, specielt for Egernvejs vedk. at finde en anden ordning for bortskaffelse af forskelligt affald. Den permanente opmarsch af alt for store skraldespande som finder sted langs fortovet, er ødelæggende for det gode indtryk. Henningsen, Henningsen og Dahlerup Berthelsen roterer i deres respektive grave. Kommunen har allerede antydet en løsning ved at opstille kollektive kontainere bag hækken over for E 65. Hvis problemet løses, er jeg straks villig til at lade mine vinduesrammer osv. male i den rigtige farve og at lade PH's rigtige facadelampe genopsætte.

Skriv kommentar


Kommentar
Navn
E-mail


« Tilbage til oversigt

Fuglebakkens Ejerlaug
c/o Ole Poulsen
Vagtelvej 26
2000 Frederiksberg

SJELDANI Boligadministration
P. Knudsens Gade 1
2450 København SV
Tlf.: 33242111

Email: info@sjeldani.dk
Hjemmeside: www.sjeldani.dk




Antal besøgende: 52024 (denne uge: 880)